Og vinderen er... YdePlus!
SIKKE EN FREDAG! YdePlus har vundet Årets Elevplads Grafik & Medier OG vores elev Helene har vundet Årets Elev Grafik & Medier. Det er kæmpestort for os som arbejdsplads og for Helene som elev. Historien er ekstra sjov, fordi vi har nomineret Helene uden hun vidste det – og Helene har nomineret YdePlus uden vi vidste det. Fællestrækkene i nomineringen er høj faglighed, fællesskab og team spirit. Det er HK Sydjylland som står bag konceptet om at anerkende arbejdspladser og elever for god indsats – vi siger tusind tak!