Nyt design til Den danske
Design- og Håndværksefterskole
At være et af Danmarks bedste efterskoletilbud kræver en af Danmarks flotteste visuelle identiteter. Den danske Design- og Håndværksefterskole i Skjern blev løftet til nye visuelle højder gennem en længere proces omkring både strategi og design med YdePlus. I en åben og ærlig workshop med DHE har vi brugt forskellige strategiske værktøjer for at finde essensen af DHE-brandet. Baseret på den nyudviklede identitetskerne af efterskolen har vi haft en ambitiøs og fordybende designproces mod præsentationen af DHE-brandet i en helt ny visuel retning.
- Brand Design
- Brand Guardianship
- Brand Guidelines
- Brand Identitet
- Brand Kommunikation
- Brand Research
- Brand Strategi
- Brugergrænseflade
- Brugervenlighed
- Corporate Design
- Editorial Design
- Grafiske Elementer
- Koncept Udvikling
- Logo Design
- Motion Graphics
- Online Marketing
- Social Media & Content
- Visuel Storytelling & Kommunikation
- Website
Udfordring
Hver efterskole er unik, alle efterskoler har deres helt egen sjæl og ånd. Men hvem er DHE fra Skjern? Hvordan præsenterer vi visuelt sjælen af DHE? Med stor fokus på design og håndværk eftersom DHE er Den danske Design- og Håndværksefterskole, men uden at negligere den høje faglighed og obligatoriske gymnastik, som også er vigtige dele af DHE.
Løsning
Med brug af forskellige strategiske værktøjer i en workshop med DHE har det været muligt for os at finde essensen af DHE-brandet. Brandessensen har været fundamentet for den udviklede visuelle identitet og dertilhørende værktøjskasse inkl. logo, farver, typografi, designelementer, billedstil og tone-of-voice. Herefter har YdePlus designet og bygget en helt ny hjemmeside og ny sitemap op fra bunden.
Det nye logo består af to versaler for at fremhæve vigtigheden af Design og Håndværk. Det lille “e” i kontrast til versalerne “DH” fremstår mere personlig, sympatisk og nærværende. Kreative cut-outs giver bogstaverne særpræg og gør dem unikke.
Den nye typografi har en åben og venlig udformning. Den geometrisk skrifttype fremstår ren og velstruktureret. Serif font bruges som kontrast font med håndskrevne karakteristika som fremstår sympatiske og personlig. Ufuldkommen karakteristika afspejler håndværk.
Logoets bogstaver kan bruges på en legende måde – og den mere geometriske stil opbygger en harmonisk kontrast til linjernes organiske former.
De fire nye brandfarver giver DHE personlighed især gennem det orange farvevalg, som bl.a. fremhæver mangfoldigheden på skolen. Den lilla symboliserer bl.a. kreativitet og stolthed hos både skolen, de ansatte og eleverne. Den blå tydeliggør fagligheden, det fordybende og strukturerede, mens den grønne fokuserer på optimisme og udvikling.
De abstrakte streg-elementer forener sport, aktivitet, kreativitet, håndværk og kunst i én visuel verden.