Mere end kaffe.
Craft Cafe er fællesskab og håndværk.
YdePlus har udviklet og designet den visuelle identitet til Horsens’ nye og nytænkende cafe. Craft Cafe byder på muligheden for at upcycle det der ellers skulle smides ud. Her kan alle bruge deres kreativitet til at finde nye måder at genbruge ”affald og spild” og give det nyt liv. For at stoppe madspild har Craft Cafe en konstant skiftende menu. Dagens ret bliver bygget på de overskydende råvarer fra lokale samarbejdspartnere og man vil sjældent opleve den samme ret to dage i streg.
- Brand Design
- Brand Guardianship
- Brand Guidelines
- Brand Identitet
- Brand Kommunikation
- Brand Navn
- Grafiske Elementer
- Illustration
- Logo Design
- Social Media & Content
- Stifinder/Vejfinder
- Tagline Udvikling
- Website
Udfordring
Craft Cafe er et sted, der skal favne en meget bred målgruppe: de kreative unge, mødrene i forstæderne, bedsteforældrene på tur med børnebørn og mange flere. Alle skal kunne spejle sig i den nye visuelle identitet samtidigt med at budskaber som kreativitet, upcycling og fællesskab tolkes ud fra identiteten.
Løsning
En visuel identitet båret af bløde organiske linjer som giver et venligt indtryk. Håndskrevne karakteristika referer til håndværk, upcycling og gør identiteten personlig. I logoet er den beskrivende tekst ”Social Upcycling” skrevet i cirkelform, som repræsenterer genbrug, upcycling og fællesskab.
Der er lagt stor vægt og mange overvejelser i de bærende farver. Grøn er organisk og symboliserer miljø, mad og bæredygtighed. De rolige samt jordlige nuancer i brun og beige giver association til bæredygtighed, genbrug og miljø. Den friske lyserøde giver de jordlige og naturlige farver et mere venlig udtryk og bruges til at kreativt bryde med disse jordlige nuancer.
De organiske grafiske elementer er i deres abstrakte form fleksible og kan tolkes som både mad, kreative kreationer eller noget helt tredje.
Craft Cafe er skabt af Social Craft. Social Craft er en socialøkonomisk virksomhed som drives af mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet.