Kampagne for en mere bæredygtig fremtid
I forbindelse med den landsdækkende omstilling af sorteringssystemet var det vores opgave, at støtte renosyd i udviklingen af en kampagne for borgerne i Skanderborg og Odder. Kampagnen skulle på den ene side oplyse borgerne om, at de nu skal sortere 10 forskellige typer affald, og på den anden side motivere dem til at forstå, at en fælles indsats gør en stor forskel for de kommende generationer.
- Animation og 3D Film
- Brand Kommunikation
- Copywriting
- Editorial Design
- Grafiske Elementer
- Illustration
- Koncept Udvikling
- Motion Graphics
- Tagline Udvikling
Udfordring
Udfordringen med kampagnen var at nå ud til alle borgere, fra ung til gammel, og at tage frygten for omstillingen og den ekstra indsats det kræver fra borgeren. Hele initiativet skulle følge renosyds grundprincipper og kommunikere i øjenhøjde med borgerne, uden at virke for seriøse og oplysende.
Løsning
Under mottoet “Sammen om Sortering” kommunikerer vi på en ligeværdig måde med målgruppen. Ved brug af forskellige illustrationer, specielt udviklet til kampagnen, føles det hele venligt og tilgængeligt, så alle føler sig tiltalt og kan identificere sig med hovedpersonerne. Den samlede kommunikation tager ikke sig selv for alvorligt, og derfor møder man også gentagne gange karakterer som renosyd-hunden, der med et blink i øjet også optræder som supersorteringshund.