hummelTex

No Matter The Weather

hummelTEX er det tekniske program fra hummel KIDS. Vi udviklede en helt ny identitet til hummelTEX, som med høj visuel æstetik og forbrugervenlighed fortæller at produkterne er vandtæt, åndbare, UV-beskyttende, isolerende mod kulde og vind samt holder varmen inde.

Services
  • Animation og 3D Film
  • Brand Design
  • Brand Guardianship
  • Brand Guidelines
  • Brand Identitet
  • Brand Kampagne
  • Brand Kommunikation
  • Brand Research
  • Brand Strategi
  • Budget
  • Casting
  • Copywriting
  • Filmproduktion
  • Grafiske Elementer
  • Koncept & Content Struktur
  • Koncept Udvikling
  • Logo Design
  • Motion Graphics
  • Photo Shoot
  • Planlægning
  • Post-Produktion
  • Redigering & Retouch
  • Social Media & Content
  • Visuel Storytelling & Kommunikation

Udfordring

hummel KIDS ønskede at få sit teknisk program differentieret og tydeliggjort som en kvalitets produktlinje og markedsført både B2B og B2C med en stærk kampagne. Kampagnen skal iscenesætte hummelTEX, som det helt rigtige valg for forældre til børn, som elsker at være udenfor i alt slags vejr. hummelTEX fungerer både som sit eget brand, men også som et element i hummels kollektioner.

Løsning

En gennemført identitet og toolbox til det tekniske program bag hummelTEX og en fuld kampagnepakke bestående af kampagne film, kampagne billeder og en fuld SoMe content pakke. Til toolboxen har vi udviklet ikoner, typografi, logo, baggrund i teknisk blå-gradient farve, abstrakte og virkelige vejr teksturer, et abstrakt 3D lag og en fuld pakke af motion graphics film.

Et fleksibelt layout system med mulighed for en grafisk ramme omkring et model- eller produktbillede, en fuld-fleksibel grafisk afmelding nederst på billedet eller blot en mindre logoboks. Hertil mulighed for at tilføje abstrakte og virkelige vejr teksturer alt efter produktets funktionalitet samt ikoner og tagline. Uanset format eller størrelse vil hummelTEX identiteten kunne vises frem.

De let genkendelige abstrakte vejr teksturer sammen med de virkelige vejr elementer som regndråber, sne, åndbar-damp er lette at implementere på alt kampagnemateriale til hummelTEX. Implementeret på model- og miljøbilleder, produktbillede, rene tekst visuals, film eller motion graphics, så vil disse elementer, sammen med den teknisk blå-gradient farve, forbinde alt materiale til hummelTEX.

I samarbejde med hummel har vi udviklet flere forskellige beskrivende og visuelt tiltalende 3D-animationer, der simpelt forklarer de forskellige tekniske lag i hummelTEXs tekstiler, samt illustrerer deres vandafvisende og åndbare egenskaber.

I processen har vi arbejdet med at finde det rette look, der ligner de materialer, der indgår i de forskellige lag, som henholdsvis sko og jakker er sammensat af. Såsom yderstof, membran, linning m.m.

3D-produktioner har den fordel, at man kan manipulere med former, bruge effekter og simulationer, og samtidig kan bruge fotorealistiske materialer. Man har fri mulighed for at balancere stil og realisme, og det er netop dét, vi har gjort i dette projekt. Det giver en spændende visuel fortælling om netop produkternes materialer, egenskaber og de fordele, der hører med.

Vores produktionserfaring og store netværk kom for alvor i spil, da vi skulle planlægge og producerer AW22 kampagnen fra A-Z. 

Vi producerede og post-producerede i, samlet set, 2 måneder. Fra briefet fra hummel henover udviklede moodboards og produktionsplaner til bookede crew og locations.

Til at løfte opgaven har vi haft et stort crew af +’ere og børnemodeller. Helt nøjagtigt 30 børnemodeller hoppede i tøj og sko på vores skydedage. Vi havde 3 still fotografer, 3 filmfotografer og 1 drone fotograf, 1 retouchør og selvfølgelig assistenter og runnere og, ikke mindst, YdePlus’ eget produktionsteam i fuld fart. 

Opgaven lød på at vise bredden og funktionaliteten for HummelTex produkterne med efterår og vinter i samme kampagne, derfor har vi været på locations i Danmark og på Island. Danmark kunne give os den sprøde efterårsfølelse af skov, mos, regn og bakker. Island kunne give os is, bjerge, klipper, sorte strande og ’wow faktor’ uden at gøre kampagnen urealistisk eller uopnåelig i sit udtryk, som var et hovedfokus for hummel. 

Børnefotografering og film er en ganske særlig form for produktion, da alt naturligvis sker på børnenes præmisser. Det var vigtigt for både os og hummel teamet, at børnene hyggede sig, legede og lod sig rive med i fantasien, mens de løb og legede med hinanden. Vi ønskede ingen poserende billeder af børn med et kunstigt smil. Vi ville have dem glade, hvinende, hoppende, løbende, beskidte, våde og trygge. Netop derfor havde vi hyret ekstra mange børnemodeller til opgaven, da det giver hvert barn muligheden for at springe en scene over, tage en snackpause eller tage hjem, hvis de havde lyst til det. 

Sig hej! Og lad os tage en snak om hvordan vi kan hjælpe din virksomhed.